top of page
Maja Ussing

Ny traktorkage med vogn


Chokoladelagkagebunde:

250 g smør

150 g chokolade 70%

8 delte æg

250 g sukker

2-3 spsk. kakao

4 tsk bagepulver

2 knivspids salt

1 vanilje stang

250 g. mel – Jeg har brugt 125 g kartoffelmel og 125 g. mandelmel

 

Del æg og pisk æggehviderne stive med et par spiseskefulde sukker.

Pisk blommerne med 4 spsk. koldt vand til det skummer og derefter tilsæt sukkeret og vaniljekornene. Der piskes til massen er lysegul.

De piskede æggehvider blandes forsigtigt i de lysegule blommer.

Bagepulver og kakao sigtes i massen sammen med melet (her kartoffelmel og mandelmel)

Smør og chokolade smeltes forsigtigt i en gryde, og der røres i det til det er smeltet.

Smeltet smør og chokoladen kommes i til sidst.

Fordel dejen på bagepapir, her er der til 3 plader.

Bages i ca. 30 min. ved 170 grader varmluft. Jeg kunne have alle

Bundene afkøles og skæres ud til en traktor og vogn.

 

Hindbærmousse og gele

1½ kg. hindbær

300-400 g sukker ikke for sødt

Ca. 1 l piskefløde

14 husblas.

Friske bær til at lægge i bunden af lagkagen. Jeg brugte ca. 300 g. blåbær.

 

Kog hindbær med sukkeret og smag evt. til med ekstra sukker. –

De kogte hindbær blendes, og hvis du er meget energisk, kan du si kernerne fra, så du har den rene coulis uden kerner.

Udblød husblas i koldt vand i ca. 5 min. Når de er bløde kommes de i den varme coulis, så de smelter helt.

Pisk fløden så den er meget lind og ikke stiv. – Det skal være så du lige akkurat kan se, at du har rørt i den.

Når halvdelen af coulis’en er næsten kold, kan den røres forsigtig i flødeskummet.

Inden moussen fordeles på lagkagen, skal den i dette tilfælde være næsten stiv., dvs. at du lige akkurat kan røre i den og lægge den på bærrene. Læg nu bund 2 over kagen, og stil den på køl.

Lav herefter hindbærgeleen, som skal på toppen. Geleen skal også være godt afkølet inden den fordeles på toppen af kagen.

 

Når geleen er helt stiv, pyntes lagkagen med ganache og smeltet mørk chokolade.

Ganache

Til ganachen er brugt 150 g hvid chokolade ½ dl. piskefløde og enten frugtfarve eller coulis af f.eks. havtorn

Kog piskefløden og tilsæt den hvide chokolade og farve/ganache. Hvis du vil bruge frugtfarve, skal der lidt mere piskefløde i, da den ellers kan blive for stiv. Men prøv dig frem ved at lægge lidt på et stykke bagepapir og afkøl det hurtigt.

 

Hvis du synes, at der skal mere på siderne af lagkagen, kan du lave lidt ekstra mousse som sprøjtes på siderne. Husk at det skal være uden kerner i coulis’en. – Jeg kunne ikke få moussen ud af sprøjteposen, da der var næsten hele bær i min coulis.

8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page