top of page
Maja Ussing

Kransekager med Smarties

Opdateret: 31. dec. 2023






Ingredienser

100 g flormelis

70 g æggehvide

500 g marcipan

Pynt i stedet for glasur

Smeltet chokolade. Varmet op til ca. 48 grader og kølet ned til ca. 30 grader. Start med at smelte 2/3 af chokoladen til den er ca. 48 grader. Tag gryden af varmen og tilsæt den sidste1/3. Når chokoladen har nået ca. 32 grader fyldes den i et lille kræmmerhus og sprøjtes på toppen af kagerne, hvorefter der pyntes med Smarties.

Fremgangsmåde

Ælt æggehvide og flormelis i marcipanen lidt ad gangen og ælt godt igennem, inden der tilsættes mere af æggehvide og flormelis. Alt afhængig af marcipantype er det muligvis ikke al æggehvideblandingen, der skal bruges.

Ælt det sammen til en helt ensartet masse med god konsistens, der er lidt klistret, men kan formes pænt.

Drys lidt flormelis på bordet og rul marcipanmassen i lange og præcis lige tykke pølser – samme tykkelse som et alm stearinlys.

Rul 2 lange pølser på ca. 80 cm. og skær dem ud i lige store stykker ca. 3 cm. Rul stykkerne til kugler og giv dem et lille tryk i troppen, og glat dem til pæne ensartede kransekager med lidt koldt vand på fingrene. Du kan også rulle ud på bagepapir og med "mad"handsker på.


Lad gerne kransekagerne stå og tørre på køkkenbordet i min. 1 time og gerne 2 timer.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader ved varmluft i 8-10 minutter (afbagningen skal være let brune på overfladen). Lad kransekagerne køle af på bagepladen.

For at de ikke skal blive sorte i bunden, kan du sætte en ekstra plade under den med kagerne.

Du kan også bage ved 175 grader over- og undervarme og i cirka 12-15 minutter til de er flotte og gyldne. Bagetiden afhænger naturligvis af din ovn.


Kransekagetårn

Hvis du bager ringe til kransekagetårn skal, ringene være: 13 cm - 43 g kransekagemasse, 16 cm - 53 g, 19 cm - 63 g, 22 cm - 73 g, 25 cm - 83 g, 28 cm - 93 g, 31 cm - 103 g, 34 cm - 113 g. Eller: 2 pølser på 90 cm og skær ud i stykker til kransekageringene. Brug et centimetermål, så det bliver helt fint. Pres hvert stykke let så du får en smallere kant foroven, saml stykkerne til runde ringe og prøv blot at sætte enderne helt sæt sammen,  og sørg for at de er lige høje ved at give dem et lille tryk på toppen med en flad plade. Lad dem tørre i en halv times tid.

Glasur hvis der laves kransekager

150 g. flormelis

1 æggehvide (30 g)

Hvis du vil have lidt farve på glasuren, kan der evt. tilsættes lidt saft fra kogte blåbær. -

Pisk en tyk glasur af flormelis og æggehvide. Glasuren skal være meget tyktflydende, så den holder formen og kan klemmes ud af et kræmmerhus lavet af bagepapir eller i en sprøjtepose med lille tylle.

Lad glasuren ”falde ned” på de afkølede kransekager i ca. 1 cm’s afstand, så den lægger sig smukt på kransekagerne.

Tip til opskriften

· Æggehvider og flormelis til kransekagemassen skal ikke piskes først.

· Kom æggehvide/sukker i lidt ad gangen, det er ikke sikkert det hele skal bruges. Kransekagemassen skal være formbar, men blød.

· Skyl fingrene i lidt koldt vand, det gør også kransekagerne nemmere at forme flot.

· Rå eller pasteuriserede æggehvide? Jeg bruger rå æggehvide fra økologiske danske høns, men brug endelig det du har det bedst med.

· Bruger man hele æg, som jeg gør, så kan æggeblommerne bruges til fx bearnaise, mayonnaise, creme brulée, is mv.

· Som alternativ til flormelis kan bruges sukker eller rørsukker, knus det i en morter inden det blandes i æggehviderne, eller lad det stå og trække nogle timer, så sukkeret opløses.

· Kransekage kan fint fryses eller bages 1-2 dage, før de skal spises

· Skal kransekagerne fyldes med nougat? Så skær nougat i stave og som sættes i køleskab så de er helt kolde. Form kransekagemassen omkring nougatstavene.


17 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Brune kager

Comments


Indlæg: Blog2_Post
bottom of page